Support

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de hyppigste spørgsmål omkring vores produkter, aftaler, regninger og meget mere.

Strøm

Strøm

Bliv klogere på, hvilket elselskab du har, og hvordan du nemt og hurtig kan skifte til os. Vi har samlet alt om strøm lige her. Få hjælp til at forstå din elregning, hvordan man undgår betalingsgebyrer og meget mere.

Det er super simpelt. Lad os hjælpe dig trin for trin med at få et godt tilbud på grøn strøm lige her. Vi skal nok klare skiftet for dig nemt og hurtigt. Du kan også ringe til Marie, Adam og alle de andre fra vores dygtige kundeservice på +45 70 28 40 00.

Det er ganske gratis og supernemt at skifte til et nyt elselskab, og du kan frit vælge mellem dem. Du kan oftest skifte fra dag til dag - Medmindre du har en aftale med bindingsperiode... Har du lyst til at skifte til os? Så skal vi nok klare det hele for dig. Nemt og hurtigt lige her.

Flytning

Flytning

Står du midt i flytterodet, eller er du allerede flyttet ind på en ny adresse? Find svar på, alt du skal vide om flytning.

Lige så snart vi har din slutopgørelse klar, smider vi automatisk en mail i din retning. Typisk går der op til 4-6 uger. Vi skal nemlig først have de helt rigtig tal på plads om dit strømforbrug fra dit netselskab. Det drejer sig om, hvornår du har brugt strøm, og hvad prisen var i hele den periode, hvor du har været en del af b.energy. Vil du høre mere om din slutopgørelse? Så giv os et kald på tlf. 70 28 40 00.

Først og fremmest tillykke med din nye bopæl. Alt, du skal gøre, er at hoppe ind på Din Guide - Meld flytning til dit elselskab, så sørger vi hurtigt og nemt for din flytning.

Vi er kede af, hvis du ikke vil fortsætte med at få grøn strøm fra os. Snøft! For at vi kan opsige elaftalen, har vi brug for din hjælp. Du må meget gerne give os et kald på tlf. 70 28 40 00 eller hoppe ind på Din Guide - Meld flytning til dit elselskab, så klarer vi det hurtigt og nemt.

Forbrug

Forbrug

Det kan være svært at få overblik over sit strømforbrug. Vi skal nok hjælpe dig med dine spørgsmål.

Hvis din bolig primært bliver opvarmet med el, jordvarme eller varmepumpe, kan du muligvis få en reduceret elafgift for det årlige forbrug, der ligger over 4.000 kWh. Giv vores dygtige kundeservice et kald på 70 28 40 00, og hør nærmere. Du må gerne have dokumentation med adresse og dato klar til os, da vi skal bruge det til at tilmelde dig. Har du tidligere været tilmeldt os og nu fået reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft, vil vi automatisk få besked fra dit nuværende selskab om at kontakte dig.

Af sikkerhedsmæssige årsager udbetaler vi ikke, hvad du har til gode, før du anmoder om det, medmindre du er på samtidig fakturering og bliver opgjort løbende. Ønsker du, at dit tilgodehavende bliver udbetalt eller udlignet på din elregning? Så giv Marie, Adam og alle de andre fra vores dygtige kundeservice et kald på +45 70 28 40 00.

Du har ikke mulighed for at justere dit acontobeløb, eftersom det er beregnet ud fra dit forventede årsforbrug af strøm fra Energinets Datahub. Til gengæld kan vi hjælpe dig med at ændre dit årsforbrug, hvis du f.eks. har får elbil, solceller, pool, elvarme eller spa. Marie, Adam og alle de andre fra vores dygtige kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på +45 70 28 40 00.

Vi henter automatisk dit forventede årsforbrug af strøm ind fra Energinets Datahub og fordeler det procentvis ud på 12 måneder. Så du f.eks. betaler mest om vinteren og mindst om sommeren, fordi behovet for strøm varierer. Derfor kan du opleve, at din første elregning er højere end dine kommende regninger. Bare rolig. Det udligner sig i løbet af året.

Det kan du såmænd gøre i vores b.energy app. Med den i lommen kan du nemt få overblik over prisen på strøm time for time og se, hvornår strømmen er billigst. Søg på ‘b.energy’ i din appbutik, eller tryk her på din mobil.

Da du blev en del af b.energy, indhentede vi automatisk dit forventede årsforbrug af strøm ind fra statens eldatabase kaldet Energinets Datahub.

Hvis du er berettiget til en reduktion af elafgiften, får du rabat på elafgiften for det årlige elforbrug, der overstiger 4.000 kWh. Det vil sige, at du fortsat skal betale den normale sats for elafgiften på de første 4.000 kWh om året.

Aftaler og priser

Aftaler og priser

Er du i tvivl om, hvad strøm koster, eller hvilken aftale du har? Så find alle svarene her.

I Danmark er vi en del af et europæisk elmarked, som betyder, at vi er koblet sammen med vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland. Hvor Østdanmark er forbundet med Sverige og Tyskland, er Vestdanmark forbundet med Norge, Sverige og Tyskland. Derfor kan der være forskel på strømprisen afhængig af, hvor du bor i landet.

Hvis du er utilfreds med din aftale eller bare ønsker en anden, så sidder Marie, Adam og resten af b.energys kundeservice klar til at hjælpe dig. Giv dem et kald på 70 28 40 00 eller på mail kundeservice@b.energy.

Vi er kede af, at du ikke længere vil have grøn strøm fra os. Snøft! Du bør derfor kontakte dit nye selskab, så de kan sørge for at flytte dig over på en ny aftale.

I b.energy har vi fjernet bindingsperioden fuldstændig for privatkunder, så du ikke binder dig til noget som helst, når du får grøn strøm fra os.

I Danmark betaler du nogle faste skatter og afgifter udover prisen på selve strømmen. Du betaler en afgift til staten, for den strøm du bruger – og det er ens for alle danskere, uanset hvilket elselskab eller netselskab du har. Siden januar 2023 har statens elafgift være sat ned til 1 øre pr. KWh inklusiv moms. Men den 1. juli 2023 vendte den tilbage til sit normale niveau 87,13 øre pr. KWh inklusiv moms. Derudover betaler du transportudgifter til dit netselskab, som sørger for at transportere strømmen hjem til dig, vedligeholde ledningsnettet, din elmåler og indsamle data fra måleren. Den pris afhænger af, hvor i landet du bor. I tvivl om hvem dit elnetselskab er? Så indtast din adresse her.

Den nemmeste måde at finde din elaftale på er, hvis du graver din ordrebekræftelse eller kontrakt frem i din mailindbakke. Der skulle gerne stå al information om din aftale. Er du allerede kunde hos b.energy? Så sidder Marie, Adam og resten af kundeservice klar til at hjælpe dig. Giv dem et kald på 70 28 40 00 eller på mail kundeservice@b.energy.

Hos b.energy har du mulighed for at betale med betalingsservice.

Hvis du er interesseret i en elaftale med 0 kr. i abonnement, så har vi lige lanceret b.family, hvor du får en af landets billigste grønne elaftaler til variabel pris. Læs mere om elaftalen

Vores tillæg kommer helt an på, hvilken aftale og hvilket produkt du har. For eksempel har b.family et tillæg på 8 øre pr. kWh inkl. moms, mens b.special har et tillæg på 10,00 øre pr. kWh inkl. moms. Hvis du er i tvivl eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice på telefon 70 28 40 00.

En fastpris elaftale betyder, at du har mulighed for at fastlåse prisen på strøm i en bestemt periode, så du får en fast pris pr. kWh døgnet rundt. Uanset om prisen på elmarkedet falder eller stiger, så kender du din pris på strøm på forhånd. Det gør det nemmere at få overblik over sine udgifter måned for måned. Vælger du en elaftale med en variabel pris, følger din strømpris udviklingen på elmarkedet. Det betyder, at du kan spare penge på din elregning, hvis du er god til at planlægge dit forbrug og udnytte strømmen, når den er billigst.

Spot-, markeds- og kostpris... Strøm kan være en svær størrelse at forstå, men for at undgå nogle misforståelser vil vi gerne vise dig, hvad netop din elpris består af, uanset hvad der måtte stå i din tidligere aftale. Hos os betaler du for variabel grøn strøm, der følger timeprisen for strøm plus handelsomkostninger, grønne certifikater og vores tillæg + evt. abonnement afhængig af din aftale. Oveni kommer udgifter til dit netselskab for transporten af strøm hjem til dig og elafgiften til staten. Dem kan vi desværre ikke komme udenom.

Bredbånd

Bredbånd

Vil du vide mere om, hvordan du får hurtigt internet. Så har vi samlet nogle spørgsmål her.

Du vil modtage din router 2-3 dage, før selve forbindelsen bliver aktiv. Hvis vi er inden for den periode, og du fortsat ikke har modtaget din router, så skal du kontakte vores kundeservice her.

Routeren skal tilsluttes dit telefonstik på adressen. I selve kassen til routeren følger en guide med til, hvordan man tilslutter routeren. Har du behov for yderligere hjælp til tilslutning af din router, kan du kontakte vores kundeservice. Du kan finde vores kontaktoplysninger lige her.

Andet

Andet

Vil du vide mere om grøn strøm, vedvarende energi og alt muligt andet? Så læs med her.

Hvis strømmen er gået, skal du først og fremmest tjekke følgende punkter:

-Tjek din strømtavle og se, om der er nogle sikringer, der er sprunget.

-Tjek om naboen har noget strøm, eller om der er strøm i området.

-Skriv din adresse op og tjek dit lokale netselskabs driftsoplysninger.

-Hvis der hverken er sprunget nogle sikringer, eller der ikke er strømafbrydelse i området bedes du kontakte vores kundeservice på +45 70 28 40 00.

Vores hjerte banker for en grønnere verden. Det er grunden til, at vi KUN tilbyder grøn strøm fra 100 % vedvarende energikilder. Jo flere, der vælger grøn strøm, jo mere kan vi støtte op om udviklingen af vedvarende energi.

Alt strøm, der produceres, bliver blandet sammen i elnettet. En gang om året udgiver Energinet en generel eldeklaration. Her kan du se, hvor strømmen i Danmark kommer fra. På vores hjemmeside kan du finde vores individuelle eldeklaration, der viser, at vi kompenserer alt dit forbrug via køb af grønne nordiske certifikater. I 2021 kompenserede vi dit forbrug med vandenergi, mens det i 2022 var solenergi.

Du kan læse meget mere om grøn strøm på vores blogopslag Grøn energi: Hvad betyder det?

Grøn strøm er produceret på vedvarende energikilder såsom solenergi, vind- og vandkraft. Desværre er det ikke muligt at sige, om der kommer grøn eller sort strøm ud af dine stikkontakter. Men som kunde hos b.energy indkøber vi nordiske grønne certifikater, der klimakompenserer hele dit årlige strømforbrug.

Hop ind på vores blog og læs meget mere om Grøn energi: Hvad betyder det?

Desværre er det ikke muligt at sige, om der kommer grøn eller sort strøm ud af dine stikkontakter. Men som kunde hos b.energy indkøber vi nordiske grønne certifikater, der klimakompenserer hele dit årlige strømforbrug.

I b.energy tilbyder vi grøn strøm fra 100 % vedvarende energi til hele Danmark. Vi sikrer dermed, at der bliver produceret nok grøn strøm fra vedvarende energikilder som vand, vind og sol til at dække dit årlige elforbrug. Du kan læse mere om grøn strøm lige her.

Andet

Erhverv

Vil du vide mere om elaftaler med grøn strøm til erhverv eller boligforeninger? Så læs med her.

Vil du ha fed energi til dit firma og har du flere adresser? Giv os et kald på telefon 70 28 40 00, og lad os skræddersy en elaftale, der passer bedst til netop dit behov.

Med vores b.business-aftale er der ingen binding ved et forbrug under 20.000 kWh årligt. Ved et forbrug højere end 20.000 kWh årligt har aftalen en bindingsperiode på 3 måneder.

Du skal blot give Marie, Adam eller en af de andre i kundeservice et kald på telefon 70 28 40 00. De står klar til at hjælpe dig med at finde den elaftale, der passer bedst til din virksomheds behov.

Hos b.energy gør vi det nemt at vælge grønt. Derfor kan du få en af landets fedeste elaftaler med grøn strøm til erhverv. Ingen skjule gebyrer eller mellemregninger. Vi er stolte af at tilbyde en af elbranchens hurtigste svartider, en forståelig regning og en unik mulighed for at styrke din grønne virksomhedsprofil.

For uanset hvor meget strøm I bruger, så kompenserer vi jeres årlige forbrug med nordiske, grønne certifikater. Jo flere, der gør det, jo mere kan vi støtte op om udviklingen af vedvarende energi.

Anmeldelser

Lyt til vores kunder.
Det gør vi.

TO
Super service, behagelige mennesker at snakke med, og så tror jeg aldrig, at jeg er kommet så hurtigt igennem en telefon-kø før 👌👍
Tobias Tidemann Pedersen
CO
Jeg har talt med Marie. Hende har jeg talt med mange gange før, og hun er meget sød og hjælpsom og taler, så man kan forstå, hvad der bliver sagt. I har altid være kanonsøde imod mig
Connie Stuhr
LE
Super betjening af en sød medarbejder, der gjorde, hvad jeg spurgte om. Så helt tilfreds...
Leif Ørnegaard
NI
Hurtig betjening og god service over telefon. Betaler aconto, så havde en masse penge tilgode stående da jeg har brugt mindre i strøm end hvad jeg har betalt for. Slet ikke noget problem og få dem udbetalt :)
Nicolai Henry Haasum
MO
Meget hurtigt og effektiv kundeservice, og de gange jeg har ringet til dem har jeg nærmeste ikke brugt tid på at vente på, at en medarbejder tog telefonen. I forhold til tidligere el-udbydere var jeg ret imponeret over kundeservicen.
Morten Høy
RA
Halleluja for denne, b.energy. De er jo som sendt fra oven, en overordnet stærk energi. De kan bare det dér. ;)
Rasmine Johansen
DI
Hurtig og kyndig medarbejder, og gode og forståelige mails, om hvordan første fakturaer ser ud og utroligt, det er så forståeligt. Det er det mange firmaer, som kunne lære noget af.
Diane Sørensen
PE
Jeg synes, at medarbejderne er venlige og arbejder hurtigt med at svare. Indtil videre. Efter kort ventetid får man svar f.eks. hvis man ikke kan logge ind - Så kan de hjælpe én.
Petrine Agathe
Her kan du se et udvalg af vores mest tilfredse kunder. Vi kontrollerer de udvalgte anmeldelser, så du er sikker på, at de faktisk er eller har været kunde med el.