01:51 min
12.04.2024 A/S (tidligere b.energy A/S) har med virkning fra 1. april 2024 solgt aktiviteterne til Velkommen A/S. 12.04.2024 A/S er efterfølgende taget under konkursbehandling den 24. juni 2024 efter begæring af en kreditor, og advokat Per Hald er af skifteretten udpeget som kurator.
Kurator har oplyst, at han for nuværende ved at gennemgå aftalen om salget af aktiviteterne.
I henhold til aftalen skal følgende kunder anmelde deres krav i konkursboet:
1) Kunder, der var ophørte i forbindelse med overdragelsen den 1. april 2024, dvs., at du har skiftet energiselskab inden den 1. april 2024, uden at blive kunde hos 12.04.2024 A/S igen,
2) Kunder, der ikke har givet samtykke til at overgå som kunder fra 12.04.2024 A/S til ’b.energy’, dvs. kunder hos Velkommen A/S,
3) Kunder, der mellem 1. april til og med den 31. maj 2024 har skiftet fra 12.04.2024 A/S til et andet energiselskab end Velkommen A/S.
Hvis du opfylder én ud af de tre kriterier, kan krav anmeldes over for konkursboet via knappen ”anmeld krav” på www.hald-office.dk eller på direkte via linket: https://www.hald-office.dk/anmeldelse-af-krav-i-12-04-2024-a-s-tidligere-b-energy-eller-blue-energy
Konkursboet kan ikke modtage anmeldelser telefonisk.
Alternativt kan der fremsendes anmeldelse via e-mail til advokat Christian Aispur på ca@hald-office.dk, hvor du skal fremsende:
a) Dit fulde navn
b) Din e-mail adresse
c) Adressen, som tilgodehavendet vedrører
d) Hvis muligt, vedlægge den opgørelse, du tidligere har modtaget fra 12.04.2024 A/S. Hvis den ikke kan fremfindes bede dette oplyst, så vil kurator selv fremfinde den i de underlæggende systemer.
Du vil herefter modtage en kvittering for anmeldelse, og konkursboet sørger for at holde dig orienteret via kreditorinformationer, som fremsendes pr. e-mail.